BJSJ.DK

Tryg bolighandel med boligadvokat i Horsens

En bolighandel er en stor beslutning uanset, om du skal sælge eller købe hus. Som sælger skal du altid sikre dig, at formidlingsaftalen holder sig indenfor lovens rammer, mens du som køber står overfor en stor investering. Derfor skal du altid sikre dig og din familie økonomisk og gardere dig imod skjulte fejl og mangler i købsaftalen eller i selve husets bygningskonstruktioner. Få mere information hvis du:

 


Med professionel rådgivning fra en erfaren boligadvokat, sikrer du dig mod juridiske faldgruber, som potentielt kan sætte dig i en gældsfælde og få stor betydning for din privatøkonomi i mange år fremover.


Få råd og vejledning - Kontakt os her!



Når du køber hus

En boligadvokat er din repræsentant i bolighandelen og kan hjælpe dig med at tage de rigtige forholdsregler overfor sælger og dennes advokat. Derved minimerer du risikoen for at komme i klemme under handelen.

 

Boligadvokaten varetager ofte alt papirarbejde i forbindelse med skødeskrivning, finansiering, tinglysning og betaling af registreringsafgift, så du er sikker på, at alt foregår korrekt og til tiden. Det er ofte også en god idé, at få boligadvokaten til at hjælpe dig og din partner med at sikre hinanden økonomisk i tilfælde af skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald.

 

Inden du sætter din underskrift, er det også vigtigt, at du har alle oplysninger om husets stand og lovlighed. En boligadvokat kan hjælpe dig med at gennemskue tilstandsrapporten, og om sælger har sørget for, at øvrige relevante dokumenter er tilgængelige for dig. Boligadvokaten hjælper dig naturligvis også med at gennemgå alle dokumenter såvel som købsaftalen, så du er sikker på ikke at have overset noget.

 

Hvis du står i en situation, hvor du er i direkte konkurrence med andre købere, kan din advokat hjælpe dig med at tilføje et advokatforbehold i købsaftalen, som giver dig mulighed for at fortryde handelen inden for tre hverdage, uden at skulle betale en fortrydelsesgodtgørelse på en procent til husets sælger.

 

Når du sælger hus

Der er mange juridiske krav i forbindelse med salg af bolig. Derfor er det nødvendigt at du som sælger sørger for, at du får fyldestgørende rådgivning om, hvordan du udfylder kravene til dig, og hvordan du sikrer dig, at køber ikke overtager boligen, før han har udfyldt sin del af aftalen.  

 

Som sælger er mægler ofte din repræsentant og rådgiver. Alligevel kan du få stor glæde af uafhængig juridisk rådgivning fra en boligadvokat, der udelukkende varetager dine interesser. En god boligadvokat vil nemlig kunne fungere, som et kvalificeret juridisk modspil til købers advokat samtidig med, at han kan rådgive dig om salgssum, valg af salgsform, størrelsen på honoraret til mægler og ikke mindst formidlingsaftalens indhold og konsekvenser.

 

Få professionel rådgivning fra boligadvokat i Horsens

Hos Jensen Advokatfirma kan vi tilbyde professionel juridisk rådgivning og assistance for købere og sælgere fra vores domicil i Horsens uanset, om købsaftalen allerede er underskrevet eller ej. Alt foregår elektronisk hos os, og derfor kan vi tilbyde en hurtig og effektiv sagsbehandling uanset hvor i landet, du befinder dig til en pris, der er op til 40 procent under normal advokatlistepris.


Få råd og vejledning - Kontakt os her!






Jensen Advokatfirma er medlem af:
Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret
www.danskeadvokater.dk
Danske familieadvoktater
www.danskefamilieadvoktater.dk
  Advokatsamfundet
www.advokatsamfundet.dk
 
Jensen Advokatfirma | Porschevej 3 - 7100 Vejle - Tlf.: 76 80 16 90 - E-mail: bj@bjsj.dk | Søndergade 11 - 8700 Horsens - Tlf.: 76 28 01 11 - jh@bjsj.dk